Motion – Hvordan?

Sådan får du adgang til at booke dig på hold gennem Sport Solution.

Login

For at kunne booke dig på hold, skal du være medlem. Som medlem får du et medlemsnummer og en adgangskode. Hvis du ikke allerede er medlem, så se her hvordan du bliver det og hvilke abonnementsmuligheder der er.

MedlemsnummerHar du modtaget i en velkomstmail fra os, det står også på dit medlemskort. Det starter med hif + tal.

Adgangskode: Er de første 4 cifre i din fødselsdag ved første login og derefter din egen personlige kode som du opretter ved første login.

Log ind i Sport Solution med medlemsnummer og adgangskode

Hjemmeside eller app

Du kan enten logge ind i Sport Solution på hjemmesiden booking.sport-solution.com eller i app’en. Der er lidt forskel i udseende på de to muligheder, men begge steder kan man se sit medlemskab, booke hold, opdatere betalingskort mv.

Hvad har jeg adgang til

  • Under “Booking” (hjemmeside) eller “Foretag booking” (app) kan du booke dig på vores hold.
  • På forsiden kan du se hvilke hold du er booket på. Her kan du også afmelde dig igen, hvis du bliver forhindret.
  • Under “Profil” (hjemmeside) eller “Min profil -> Kalender” (app) kan du finde et “iCalSync”-link til dine bookinger, som du kan bruge til at tilføje dine bookninger til kalenderen, hvis din pc eller mobile enhed understøtter det.
  • Under “Træningshistorik” kan du se din træningshistorik.
  • Under “Medlemskab” (hjemmeside) eller “Min profil -> Medlemskab” (app) kan du se hvilket medlemskab du aktuelt har.
  • Under “Profil” (hjemmeside) eller “Min profil” (app) kan du registrere et nyt betalingskort.
  • Under “Medlemskab” (hjemmeside) eller “Min profil -> Medlemskab” (app) kan du sætte dit medlemskab i bero. I app’en sendes du til hjemmesiden booking.sport-solution.com hvor du skal logge ind med dit medlemsnummer og din adgangskode.

Beroperiode og opsigelsesperiode

Du kan sætte dit medlemskab i bero (betalingsfri periode). Vil du sætte dit medlemskab i bero, f.eks. under ferie, er herunder en vejledning til hjemmeside og app.

Hjemmeside

Log ind på hjemmesiden booking.sport-solution.com og gå ind under “Medlemskab”. Her kan du klikke på knappen “Sæt i bero”, og vælge fra og til dato.

App

Under “Min profil -> Medlemskab” skal du klikke på “Lær mere om medlemskaber” og derefter logge ind med medlemsnummer og adgangskode. Her kan du klikke på knappen “Sæt i bero”, og vælge fra og til dato.

Ændring af beroperiode

Du kan ikke selv slette eller ændre din beroperiode, det kan administrationen.

Du kan ikke opsige dit abonnement, hvis du har indsat en beroperiode. Ved opsigelse af dit abonnement, starter opsigelsesperioden fra beroperiodens sidste dag. Opsigelsesperioden har en løbetid på løbende måned + 1 måned.

Er du i tvivl, kan du sende en mail til hifmotion@gmail.com, så kan vi hjælpe dig.

Opsigelse

Du kan ikke opsige eller ændre dit abonnement gennem Sport Solution, hvis du ønsker dette, skal du sende en mail til hifmotion@gmail.com.