Vi er en forening i udvikling. Vi arbejder konstant med at sikre at vores tilbud er aktuelle, at vi følger med tiden og samtidig holder fast i de traditionelle sportsgrene.

Vores idrætstilbud

Hornslet IF Håndbold har hold i de fleste aldersgrupper, vores ungdomsrækker spænder fra U6 og op til U19, mens vi har både herre- og damehold i enten 2. Division eller Serie 2.

Hornslet IF Gymnastik tilbyder blandt andet mor/barn gymnastik, puslingehold, springhold fra 0. klasse og op til 5. klasse samt Mini-Mix og Rosenholm-Mix fra 6. klasse og opefter.

Hornslet IF Tennis har fire forskellige hold til de forskellige aldersgrupper og vi råder over fire tennisbaner, hvoraf de to også kan benyttes om vinteren.

Vi skaber gennem leg, mulighederne for alle, der vil badminton for sjov – og dem der vil lidt mere. Vi skal have det sjovt, men går efter at vinde. Det er nemlig også sjovt.

Det er vores målsætning at prioritere spilleglæde og godt samvær højt. Spillereglerne er lette at lære og nye spillere kan være med i spillet med det samme.

Hornslet IF Svømning har hold til alle. Vi træner i svømmehallen på Hornslet Skole og tilbyder også offentlig adgang i weekenden.

HIF FItness & Motion

HIF Fitness & Motion er vores motions- og fitnesscenter. Vi tilbyder individuel styrketræning og holdtræning som f.eks. spinning med frivillige instruktører.

Hornslet IF Fodbold er vores største afdeling og har sin egen hjemmeside gennem DBU. Kig med på hornslet-if-fodbold.dk hvor du også kan melde dig ind.

I Hornslet IF Volley spiller vi motionsvolley og alle M/K’er over 16 år kan være med. Om sommeren spiller vi gerne udenfor, på vores fede beachvolleybane.

KropAmok ønsker at at give børn med særlige behov oplevelser, venskaber og minder igennem idræt, fællesskab & tryghed.

Hornslet IF BMX er en ny afdeling og vi er stadig i gang med at etablere os. Vi har bane ved Hornslet Hallen.

Hornslet IF eSport har egne lokaler, hvor vi sammen sætter sunde rammer for de unges gaming-vaner, og hvor et af vores mål også er digital dannelse.

I fællesskab skaber vi mulighederne for fremtidens HIF

Bliv frivillig i Hornslet Idrætsforening og deltag i udviklingen af vores fælles forening. Hornslet vokser som aldrig før – og vi søger derfor frivillige i alle afdelinger. Du behøver ikke at bruge al din fritid, men har du har nogle timer om ugen, kan du gøre en stor forskel. Samtidig er det altid inspirerende at få nye input og ideer til nye aktiviteter.