Aktiviteter

Vi skyder sæsonen i gang søndag d. 16. april.

Sæsonstart 2023

Søndag den 16.april kl. 9:30 standerhejsning og Velkomst. Der er fælles kaffebord og petanquespil.

Super-Melee

Er en gratis klubturnering der afvikles 7 gange i løbet af sæsonen. Der spilles 2 kampe pr. gang. Der trækkes makker/modstander pr. kamp.
Der spilles til det ene hold har 13 point i hver spil, modparten får det antal point de har opnået.

Vinder er den person der har fået flest point når sidste aften en spillet, og point fra den dårligste aften (2 spil ) er trukket fra, men der er også præmier til mange andre der har gjort sig bemærket.

Vandrepokal og præmier overrækkes i forbindelse med efterårsmødet.

Flasketurnering

Flasketurnering afvikles som en løbende turnering over hele sæsonen.
Der betales Kr. 25,00 pr deltager pr. spillerunde til præmier. En spillerunde består normalt af 3 kampe, og der trækkes makker/modstander pr. kamp.

Champagnespil

Der afvikles et ”Champagnespil” en gang om året. Her mødes vi kl. 0930 til morgenstart. Derefter spiller vi 3 kampe ligesom i Flasketurneringen. Dagen afsluttes ved grillen med vores medbragte mad.

Fællestræning

Fællestræning er aftener hvor medlemmerne fra flere klubber er inviteret til at træne sammen.

Øvrige aktiviteter

I klubhuset vil der være opslag om andre turneringer og aktiviteter, som klubbens medlemmer kan deltage i. Det kan dreje sig om løbende turneringer, samt stævner arrangeret af andre klubber. Se her om Tirsdagsmix og Forårsturnering

Rosenholmmesterskab

Roseholmmesterskab er en turnering mellem klubberne i IFÅ, Rodskov og HIF.

Der kæmpes om den store vandrepokal, præmier til klubben med flest vundne kampe, samt præmier til de 3 bedste doubler. Husk tilmelding!

Klubmesterskab

Det er nok den turnering, der er mest spændende.

Der startes med aperitif kl. 09:30. (pris 2022 –  30,00 kr.)

Vi skal spille enkeltvis, og ikke som før med en fast makker. Vi skal spille 4 kampe – 3 først og så frokost, derefter den sidste kamp. Taber spiller med en taber og vinder med en vinder. Start med 3 point, ligesom i flaske turneringer.

I pausen kan nydes den medbragte mad.

Husk tilmelding!