Carl Udsen Jensen – legat
Hornslet Idrætsforening har arvet 50.000 kr. fra Carl Udsen Jensen.
Hornslet Idrætsforening blev i 2019 betænkt af Carl Udsen Jensen, der testamenterede 50.000 kr. til foreningen.
Bestyrelsen besluttede kort efter modtagelsen af arven, at oprette et legat i idrætsforeningen, hvor man kan søge tilskud til eksempelvis kontingenter for hårdt trængte familier og andre deltagergebyrer relateret til Hornslet Idrætsforenings aktiviteter.
Som I ved, er det mærkesag for os alle i Hornslet Idrætsforening, at alle der har lysten, også skal have muligheden for at være en del af foreningslivet. Kan vi hjælpe – så gør vi det – for alle børn og unge har krav på at indgå i fællesskaber.
Legatet er opkaldt efter Carl Udsen Jensen til minde om hans gavmildhed.
Ansøgningsskema og krav
I ansøgningsskemaet kan man læse mere om hvilke krav der skal være opfyldt, for at vi kan tilgodese ansøgningen.