En forening i Hornslet IF

Holdbeskrivelse

Voksen/barn

Vandtilvænnings hold for børn fra  ca. 2,5 år – ca. 4 år, der ikke kan være i vandet uden en voksen.

Forudsætninger:  Intro hold, hvor der er en voksen med i vandet til at støtte barnet i det at lære svømning, holdet er for de ikke vand tilvænnede børn. Dvs. børn der ikke kan få hovedet under vand og måske aldrig eller kun få gange har været i vandet. Eller er bange for at komme i vandet. Børnene svømmer alle med bælte og vinger. Der er både en træner på kanten og 2 hjælpetræner i vandet. Undervisningen forgår med en blanding af leg og undervisning.  Det er som et leg og lær hold, bare med en voksen i vandet.

Leg og lær

Vandtilvænnings hold for børn fra  ca. 3 år og op

Forudsætninger:  Intro hold for de ikke vand tilvænnede børn, børn der ikke kan få hovedet under vand og måske aldrig eller kun få gange har været i vandet. Børnene svømmer med bælte og vinger. Der er både en træner på kanten og 2 hjælpetræner i vandet. Undervisningen forgår med en blanding af leg og undervisning.                            

Forældre til leg og lær svømmer er velkommen i svømmehallen hele sæsonen, dog vil vi henstille til at I sidder på tilskuer pladserne (stolene) og nyder at se jeres børn svømme. Er det ikke muligt at få en plads på tilskuer pladserne, henstiller vi ( bestyrelsen ) til at forældrene ikke vælger de første 2 vinduer at sidde i og at der er ro under undervisningen. Der er et ønske fra trænernes side om at forældrene der vælger at blive i svømmehallen, ikke hjælper træneren med at undervise, ved at fortælle barnet hvad det skal gøre, men kun henvender sig til barnet i frisvømning, og derved lader barnet selv henvende sig til jer mens der undervises og leges. 

Begyndere

Vand tilvænnede børn i alderen fra ca. 5 år og op.

Forudsætninger: Begynder hold for børn, der er vand tilvænnet, dvs. de er trygge ved vand, kan bevæge sig frit og kan puste bobler i vandet. Børnene på dette hold bruger ofte vinger, og alle bruger bælte .

Forældrene er velkommen i svømmehallen de 2 første gange efter opstart af nye hold, her efter er der åben for tilskuer i svømmehallen hver den 1. svømme gang om måneden, så har forældrene mulighed for at se hvor dygtige og modige børnene er blevet.

 

Let øvede

Let øvede børn i alderen fra ca. 7 år og op.

Forudsætninger: Børnene kan svømme ryg og crawl grov motorisk. De skal kunne svømme 1 hel bane ad gangen. De svømmer rygcrawl- og crawl ben med flyderedskaber, puster ud under vandet, dykker samt springer i vandet fra kanten. Forskellige hjælpemidler kan tages i brug. De må gerne svømme med bælte.

Forældrene er velkommen i svømmehallen de 2 første gange efter opstart af nye hold, her efter er der åben for tilskuer i svømmehallen hver den 1. svømme gang om måneden, så har forældrene mulighed for at se hvor dygtige og modige børnene er blevet.

 

Øvede

Øvede børn i alderen ca. 8 år og op

Forudsætning: Børnene skal være i stand til at svømme 25 m crawl og 25 m rygcrawl uden hjælpemidler og uden pause samt være i stand til at svømme crawl med korrekt vejrtrækning. Børnene skal have kendskab til brystsvømning ( det introduceres de for på let øvede.)

Forældrene er velkommen i svømmehallen de 2 første gange efter opstart af nye hold, her efter er der åben for tilskuer i svømmehallen hver den 1. svømme gang om måneden, så har forældrene mulighed for at se hvor gode børnene er blevet.

 

Konkurrence 1 & 2

Øvede svømmer der kan svømme Crawl, rygcrawl, bryst og  begyndende butterfly

Forudsætninger: Man skal kunne svømme mindst 100 m af crawl, rygcrawl og brystsvømning uden pause og med korrekt vending. Man skal deltage i alle stævner der tilbydes. Man skal møde op til træning hver gang.

 

Voksen begynder.

Voksne der kan færdes i vand og ønsker at lære at svømme. Der undervises fra kanten eller i vandet, svømmetræning foregår på den lange led og i baner.

 

Voksen øvede.

Voksne der kan svømme og som ønsker at svømme baner. Der bliver hver uge lavet et program til disse svømmer. Der er en livredder/træner i denne time.

 

 

Motion.

Svømmer der ønsker at motionere, der svømmes baner uden undervisning.

 

Pensionister.

Svømmer der er gået på pension.