Hovedafdelingen i Hornslet IF

Forebyggelse af negativ stress

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det.

Hvad er stress?

Vi siger ofte, vi er ”stressede”. Det betyder som regel bare, at vi har travlt – måske lidt mere travlt, end vi bryder os om. Men travlhed er ikke stress. Kortvarig stress kan vi alle opleve, når vi står over for større udfordringer, og kan gøre os i stand til at klare udfordringer bedst muligt, fx i trafikken, ved eksamensbordet, ved sportspræstationer etc. Kortvarig stress vil i langt de fleste tilfælde gøre os fit for fight.

Kortvarig stress: Vi fungerer mest optimalt og oplever typisk større livskvalitet, når vi indimellem oplever kortvarig stress. Kortvarig stress skærper opmærksomheden, øger koncentration og fokus, indlæringsevne og hukommelse. I sin bedste form er den en tilstand, der giver os et ”kick” og giver os succesoplevelser, så det er bestemt værd at stræbe efter de kortvarige stresssituationer. Men kraftig, kortvarig stress kan dog også give forvirring, angst og handlingslammelse. Det er det der eksempelvis kan ske ved pludselige chok pga. sygdom, uheld eller ulykker. Kortvarig stress øger sukker og fedt i blodet og blodforsyningen til musklerne. Ved kortvarig stress banker hjertet hurtigere, puls og blodtryk stiger, blodet størkner bedre (så eventuelle blødninger stopper hurtigere), og immunforsvaret kan blive styrket (så man bliver mindre modtagelig for infektioner). Det er urmennesket i os, der reagerer på samme måde som hvis vi blev overfaldet af et dyr.

 

Langvarig stress: Langvarig stress er en tilstand af vedvarende anspændthed og ulyst. Langvarig stress kan overbelaste hukommelsen og koncentrationen, så de ”sætter ud”. Ved langvarig stress får man for meget sukker og fedt i blodet, og dette belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. Langvarig stress giver desuden forhøjet blodtryk, som også belaster hjertet og kredsløbet. Endelig kan langvarig stress svække immunforsvaret i modsætning til den kortvarige stress, der styrker immunforsvaret.

 

Der skal være balance mellem stress og hvile

Når udfordringerne er overstået, skal krop og sind have tid til at komme sig. Lige så vigtigt det er at komme op i gear, når der er brug for det, lige så vigtigt er det, at man bagefter falder ned igen, så man kan genopbygge sine ressourcer. Hvis en stresstilstand varer ved i dage og uger, og hvis man ikke dagligt får koblet af og får sovet tilstrækkeligt, bliver kroppen overbelastet, og konsekvensen kan være langvarig stress.

 

 

Langvarig stress slider på krop og sind

Langvarig stress vil efterhånden slide på krop og sind, så man fungerer og præsterer dårligere end ellers. En langvarig stresstilstand er ikke en sygdom i sig selv – men langvarig stress kan føre til alvorlige sygdomme. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin stress, inden det går galt. Langvarig stress øger bl.a. risikoen for

  • Hjerte-kar-sygdomme
  • Depression
  • Forværring af en række kroniske lidelser, fx overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande
  • Ulykker

Langvarig stress viser sig ofte ved et eller flere symptomer: søvnproblemer, træthed, svigtende koncentration og hukommelse, irritabilitet, angst, dårligt humør og ændrede vaner mht. mad og drikke. Personer med langvarig stress overser ofte faresignalerne. og får derfor ikke stoppet op og sagt fra i tide. Derfor er det vigtigt, at du lærer dine personlige signaler at kende – og reagerer på dem. Der er også god grund til at tage det alvorligt, hvis dine nærmeste siger, at du virker stresset. Omvendt er det vigtigt, at du siger til, hvis det er en af dine nærmeste, der viser tegn på stress. Familien og de nærmeste kolleger kan være bedre end en selv til at vurdere, om man er stresset.

 

Hvad er årsagen til stress?

Langvarig stress opstår, når man oplever, at der ikke er balance mellem de udfordringer, man står overfor, og ens muligheder for at håndtere udfordringerne. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig.

 

Livsbegivenheder og kriser – alle kommer ud for alvorlige begivenheder i løbet af livet, som medfører akut stress. I mange tilfælde klarer mennesker sig igennem en sådan periode på nogle uger eller måneder, bl.a. ved hjælp af deres sociale netværk. I nogle tilfælde vil sådanne begivenheder dog medføre langvarig belastning.

 

Stress på arbejdet – man ved meget om arbejdsrelateret stress, og undersøgelser har vist, at seks faktorer går igen i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer langvarig stress:

  • Lav indflydelse på egen arbejdssituation
  • Følelse af meningsløshed
  • Følelse af uforudsigelighed
  • Dårlig støtte fra ledere og kolleger
  • Manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen
  • For høje eller for lave krav

 

Stress i privat- og fritidslivet – man ved ikke så meget om hvilke faktorer i privatlivet, der bidrager til udviklingen af langvarig stress – enten alene eller i samspil med arbejdet. Forhold, som man ved, er belastende i arbejdslivet, ser man også nogle gange i privat- fritidslivet, fx:

 

  • For høje krav til materielle forhold, omfanget af fritidsaktiviteter, husholdningsarbejde eller sociale aktiviteter – eller det modsatte: mangel på ressourcer, aktiviteter og indhold i dagligdagen
  • For høje krav til sig selv – den bedste ægtefælle, forælder, ven, familiemedlem, medarbejder osv. på en gang
  • Dårlig social støtte, manglende anerkendelse og mange konflikter
  • Overforbrug af internet, mobiltelefon, e-mail og tv
  • Uklare grænser mellem arbejde og fritid

 

Forebyg langvarig stress

Stress kan ikke forebygges af den enkelte alene. Familieforhold, der giver langvarig stress, må løses af familien i fællesskab, og et psykisk belastende arbejdsmiljø må ændres sammen med arbejdspladsen. Du kan dog også selv gøre noget for at forebygge langvarig stress.

 

Kend dine belastninger

  • Er det arbejdet, familielivet, fritidsaktiviteterne eller balancen mellem dem, der belaster dig?
  • Skriv ned konkret og præcist, hvad du synes er belastende i din dagligdag.
  • Lav en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme.
  • Vurdér, hvad der giver dig stress, hvad der giver dig glæde, hvad der er virkelig vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre.

 

 

 

Det kan du selv gøre i dagligdagen

  • Lav en realistisk plan for, hvad du kan nå i løbet af dagen. Urealistiske krav til sig selv, kan virkelig give stress. Døgnet har jo kun 24 timer, og det er urealistisk, at ville lægge en 100 % indsats på alle livsområder samtidig. Prioritér løbende dine indsatsområder.
  • Indlæg hver dag små pauser, der giver dig pusterum. Spring ikke frokostpausen over. Pauser giver ny energi.
  • Sørg for at motion bliver en del af din hverdag. Det forebygger og afhjælper stress.
  • Sørg for at få tilstrækkeligt søvn og hvile i det daglige. Det forebygger og afhjælper stress.
  • Hold dit forbrug af tobak, alkohol og andre stimulanser på et lavt niveau. Stimulanser øger kroppens belastning og kan påvirke søvnen.
  • Overvej at dyrke meditation og afspænding. Det kan for nogle give indre ro.
  • Tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det.
  • Dyrk det, der giver dig glæde – og sæt tid af til det. Det kan være at dyrke en hobby, være i naturen, lege med børn eller andet. Glæde giver ny energi og overskud.
  • Hvis det først og fremmest er arbejdet, der presser dig, skal problemet først og fremmest løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kolleger eller HR. Hvis det er privatlivet der stresser dig, kan det nemt påvirke din arbejdsmæssige indsats, selvom det ikke er arbejdet der stresser.
  • Sig nej, sig fra, sig pyt! Lad ikke andres måde at gøre tingene på bestemme, hvad du selv kan og vil. Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser.

 

Tag dig tid og få hjælp til at komme over langvarig stress

Hvis du har mistet overblikket over din situation og er ”gået ned” med stress, må du bruge alle kræfter på at komme op igen. Det tager tid, og du har brug for andres hjælp til at få nye, stress-forebyggende vaner og tankebaner.

 

Søg hjælp

  • Kontakt din leder eller HR. Prøv at være ærlig over for dig selv om præcis hvad der stresser dig. Hvis det er på privatfronten at stressfølelses opstår, er det vigtigt at tale med familien om hvad der kan gøres for at uddelegere opgaver og ansvar og få realistiske krav til sin egen og resten af familiens indsats.
  • Kontakt din egen læge. Du skal have undersøgt, om dine symptomer skyldes sygdom eller stress, og det kan lægen hjælpe dig med. Din læge kan også tale med dig om, hvad der helt konkret belaster dig, og hvad du kan gøre ved det.

 

Færre belastninger på jobbet

  • Få nedsat belastningerne i forbindelse med arbejdet i et stykke tid. Tal med din nærmeste leder om, hvad der belaster dig (fx arbejdsopgaver, arbejdets tilrettelæggelse, konflikter, uklare forventninger) og indgå konkrete aftaler om, hvordan du bliver aflastet.
  • Måske er det nødvendigt for dig at blive sygemeldt i en periode. En deltidssygemelding er ofte en god mulighed for, at du bevarer kontakten til din arbejdsplads.

 

Struktur i hverdagen

  • Indfør et fast mønster i din dagligdag, så du hviler, bevæger dig, spiser og sover på bestemte tidspunkter. Det giver færre små beslutninger og belaster dig mindre.
  • Opstil efterhånden en plan for, hvad du vil i din dagligdag, og hvad der er vigtigt for dig at gøre på kort og længere sigt. Vær realistisk og læg luft ind til uforudsete hændelser.
  • Brug rådene om forebyggelse af langvarig stress i foregående afsnit.

 

Søvn – mennesker, der oplever stress gennem lang tid, kan have svært ved at få den hvile og genopbygning, de har brug for. Søvnproblemer er et af de vigtigste stress-signaler – og omvendt er god søvn en af de bedste måder at forebygge langvarig stress på. Under søvnen genopbygges kroppen og hjernen, og derfor påvirker søvnen vores humør, koncentration og ydeevne.

 

Fysisk aktivitet – regelmæssig fysisk aktivitet er godt for din sundhed. Det forebygger sygdom og søger din modstandsdygtighed – også over for stress. Fysisk aktivitet er godt for blodtrykket og kolesterolindholdet i blodet, for vægten, for muskelstyrke og udholdenhed og for dit generelle velbefindende. Fysisk aktivitet er også psykisk sundt, det mindsker angst og depression og udskyder alderdomssvækkelse.

 

Samvær – mange, der oplever stress i længere tid, kommer til at fravælge social kontakt og afslappet samvær med andre. Det kan umiddelbart synes rationelt i en presset situation, men vil generelt øge belastningerne. Det er netop vigtigt at bruge kontakten til dem, du kender godt og holder af at være sammen med, til at dæmme op for stress. Dels ved at fortælle familie, venner eller nære kolleger om det, der belaster dig, og drøfte, hvordan du kan gribe problemerne an.

 

Dette er et sammenskrevet uddrag af dokumentet ”Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det” af Sundhedsstyrelsen med HR’s egne tilføjelser og supplementer. Hvis du vil læse dokumentet i sin fulde længde gøres det via: http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Stress/stress_kenderdudet.pdf

Hornslet IF hovedafdeling

Hornslet IF består af en hovedafdeling og underafdelinger med forskellige idrætstilbud.

Kontakt:
HIF'S KONTOR
Lone Kruse
Stadionvej 4
8543 Hornslet
Tlf. 8699 4169
E-mail: kontor@hornslet-if.dk

Kontoret træffes på mail kontor@hornslet-if.dk og skriv gerne dit telefon nummer så kan vi ringe