TRÆNERNE

Her nedenfor kan du læse om alle trænerne på dette års KropAmok Sommersport 2019

Cecilie Thrue

Biografi

Jeg hedder Cecilie og studerer Sport Science (Idræt) på Aarhus Universitet. Udover mit studie arbejder jeg til dagligt som holdinstruktør i FitnessWorld, træner patienter med Multipel Sklerose og er træner på KropAmok i Hornslet IF. Som det nok fremgår af mine beskæftigelser, så er jeg bare ”helt tosset med sport”.

Udtalelse

”Jeg brænder for, at alle skal finde glæden ved fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er godt for alt. Det er godt for nattesøvnen, den generelle sundhed både fysisk og mentalt, humøret, det sociale og meget mere. Idræt skal være for alle. Bare fordi man ikke kan kaste en bold 10.000 km eller løbe 100 m på 2 sekunder, så skal man ikke stoppe til idræt. Foreningsidrætten SKAL kunne rumme alle, selv de små, de store, de lige og de skrå”

Malthe Jordt

Biografi

Jeg hedder Malthe og studerer kandidaten i idræt og sundhed på Syddansk Universitet i Odense. Til dagligt arbejder jeg som træner i CrossFit Copenhagen og som træner på KropAmok i Hornslet IF. I de sidste 3-4 år har jeg været instruktør på AGF Idrætsskoles store sommerskole samt været ansvarlig for en af de mindre sommerskoler. Jeg elsker alt, hvad der har med bevægelser og menneskeligt samvær at gøre!

Udtalelse

”Det hele bunder i succesoplevelser. Uden disse er det ikke fedt at lave idræt. Succesernes kan komme i mange forskellige størrelser, former og typer – det vigtige er bare, at de er der! Jeg brænder for give andre mennesker oplevelsen af succes og specielt dem, der har mest brug for det. Gennem KropAmok og KropAmok Sommerskole kan vi få de børn, der har det lidt sværere end andre, til at opleve glæden ved bevægelse gennem sammenhold og succesoplevelser. Og dét er fedt!”

Andreas Thygesen

Biografi

Jeg hedder Andreas og studerer til dagligt Cand.Merc. på Aarhus BSS. Til dagligt arbejder jeg som udviklingskonsulent i NTI og er træner på både KropAmok i Hornslet og været med indover AGF Miniskole. Jeg brænder for projektledelse og projekter, som involverer børn og unge, da jeg gerne vil give dem en bedre dagligdag samt de ligeledes giver en masse igen til mig.

Udtalelse

“Jeg føler ofte, at de børn som netop KropAmok Sommersport henvender sig til bliver overset, eftersom de ikke kan gebærde sig på en normal fodboldbold eksempelvis. Jeg vil derfor gerne forsøge at skabe de samme rammer, således børnene oplever glæden ved at dyrke idræt som en samlet enhed”